Fra diplomingeniør til kandidat i elektroteknologi

For Anna Josefine Sørensen var det lidt en tilfældighed at hun fandt ud af, hun kunne blive ingeniør. Efter at have taget diplomingeniøruddannelsen og dernæst nogle kurser er hun i gang med at uddanne sig til kandidat i elektroteknologi .

Hvad fik dig til at læse til ingeniør? Eller gå i retning af elektroteknologi?
”Det var egentlig en tilfældighed at jeg fandt ud af, jeg kunne blive ingeniør. I min familie har vi altid gået meget op i musik og samtidig været meget sprogpedante,” forklarer hun.
Da Josefine gik på gymnasiet i Århus, havde hun et studiejob som redaktør, hvor hun hjalp andre elever med at blive bedre til at formidle opgaverne. Her havde hun en kollega, som kendte til Josefines store passion for musik og samtidig frustration over at komme fra en koncert, hvor lyden var helt ødelagt af det rum, den blev spillet i.
”Du skal da være elektroingeniør, når du går så meget op i de ting,” foreslog han, og fortalte om åbent hus på Ingeniørhøjskolen.
”Så jeg tog med til åbent hus. Det var en blanding af elektro og medical engineering, og det var virkelig sjovt og spændende at man kunne arbejde med teknik på den måde. Noget som var meget anvendt i praksis. Men jeg kunne stadig ikke helt se koblingen til, hvordan man kunne arbejde med lyd,” fortæller hun.
Selv om der også er en akustikretning i Aalborg, havde Josefine allerede overvejet at tage til København for at studere, og fandt ud af, at hun på DTU kunne læse til elektroingeniør.
På det tidspunkt regnede hun med, hun skulle lave højttalere.
”Hvis lyden er dårlig må det være på grund af højtaleren, og så måtte jeg bare lave verdens bedste højttalere. Det var mit mål,” fortæller hun med et smil.
Hvad skete der så?
”Så startede jeg på DTU på den 3 1/2 årige diplomingeniøruddannelse. Jeg kan tydeligt huske, at jeg i gymnasiet var fast besluttet på aldrig mere at skulle have matematik, for det sagde mig ingenting. Men nu kastede jeg mig ud i den her uddannelse med begge ben uden egentlig at forholde mig til, at det primært er matematik, som det hele beror på.”
Josefine tog et indledende adgangskursus i fysik med blandt andet fagene kinetik, mekanik og elektronik.
”Jeg kunne rigtig godt lide de andre fag, men lige elektronikdelen var jeg ikke så begejstret for, og det er jo netop en elektroingeniøruddannelse. Da jeg så også så hvor meget matematikken fyldte på første semester, fik jeg lidt kolde fødder.”
Men du blev alligevel hængende?
”Ja, for lige pludselig var matematikken ikke bare for matematikkens skyld. Jeg skulle ikke bevise Pythagoras’ læresætning, som jeg ikke fandt nogen mening i, for den havde han jo allerede selv regnet ud. Jeg ville hellere anvende den, og det havde jeg mulighed for her. Måden at undervise på lagde sig så meget op til, hvordan jeg forstod tingene. Det var meget praktisk. Jeg havde to timers forelæsning, og så gik jeg hen og regnede direkte fra teori til praksis og fik lov til at anvende det med det samme. Det fik bare tingene til at sidde fast lynhurtigt.”
Det skulle nemlig vise sig at være helt anderledes, end hun havde forventet og blive en kæmpesucces. Med en gennemsnitskarakter på 11,5 efter første semester fik Anna Josefine mod på at fortsætte studierne.
”Jeg var helt overvældet over, at jeg kunne finde ud af det. Men det var helt klart det her med, at man lærte tingene med et formål, og kunne gå direkte hen og lave det bagefter. Først tegner du dit kredsløb op, beregner spændingerne i alle knudepunkterne og strømmen, der løber til og fra dem. Næste dag går du hen i laboratoriet og bygger kredsløbet. Beregner spændingerne i alle knudepunkterne og strømmen, der løber igennem, og måler. Jeg havde beregnet, der skulle være 4,9 volt, og det var der. Det var fedt. Det var måden, det startede på.”

Tour de Akustik
Jeg havde nogle obligatoriske elektrokurser og tog grundlæggende akustik oveni. Man fik en lynhurtig intro til de forskellige områder, en slags ’tour de akustik’. Jeg fik en følelse af, at alle de forskellige undervisere synes deres del er det mest fantastiske i hele verden, så det var selvfølgelig inspirerende. Men det, der inspirerede mig allermest, var da Torsten Dau dukkede op. Indtil da havde jeg både designet en forstærker i simuleringsprogrammer og også bygget en forstærker til en grammofonafspiller, en RIAA-forstærker. Så jeg regnede med, at jeg skulle beskæftige mig med bygge højttalere, forstærkere eller mikrofoner eller noget af det her elektroakustik. Men pludselig kom Torsten Dau og fortalte om lydopfattelse. Jeg havde ikke anet, at man kunne arbejde med det, men det var det, jeg ville. Lige pludselig kunne jeg kombinere mine grundlæggende interesser: Det tekniske og hvordan man opfatter kommunikationen med hinanden og lyden, der omgiver os. Det er jo noget, der virkelig motiverer én. Når noget af det mest sindssygt komplekse bliver formidlet så elegant, og man tænker:” Aha.. det kan jeg da godt finde ud af,” ler Josefine.

Praktik
Efter nogle kurser i blandt andet grundlæggende akustik, akustisk kommunikation, auditory signal processing og bygnings- og rumakustik, skulle Josefine i praktik og arbejde et halvt år i en udviklingsafdeling i en af de store høreapparatvirksomheder GN Resound.
”Det, jeg ser som en kæmpe styrke ved at tage diplomingeniøruddannelsen, er praktikken.
I princippet kan du jo stoppe efter de 3 ½ år. Hvis nu du kommer ud et sted i praktik og det bare siger klik mellem dig og dem og får tilbudt et job, har du mulighed for at tage det, for du er færdiguddannet. Det at komme i praktik kræver, at du kombinerer alt, hvad du har lært i dit studie, og kan anvende det i praksis og indgå i et arbejdsliv som ingeniør og en fantastisk måde at komme ud og finde ud af ’jeg kan faktisk’ noget med den uddannelse, jeg har taget.”

Fremtiden
Til august 2016 starter Josefine sidste halve år af sin kandidatuddannelse.
”Jeg lavede mit afgangsprojekt
Perception of gaps and overlaps in conversational turn-taking’, og det fortsætter jeg måske med. Men jeg vil måske prøve at gøre det mere interaktivt og få nogen til at agere og observere interaktionen. Hen i retning af, hvordan man opfatter samtaler.”
Hvor kunne du godt tænke dig at arbejde, når du bliver færdig? Skal det så være en virksomhed igen?
Jeg kan jo godt mærke at det tænder mig lidt at sidde og rode med tingene og implementere det og se det virke. Så på den måde kunne det være fint at sidde i en udviklingsafdeling, for eksempel ved en af de store høreapparatsvirksomheder. Samtidig føler jeg også, at der er noget i det her, som jeg har arbejdet med i mit afgangsprojekt, som virkelig får det til at krible. Hvor der er noget, jeg tror, jeg kan finde ud af, som måske ikke er blevet opdaget før. Siden jeg var barn har jeg tænkt, at det kunne være ret sjovt at være forsker. Og så har jeg jo også tit tænkt at det ville være sjovt at undervise, hvilket jeg jo også gjorde lidt, da jeg arbejdede som redaktør og vejledte andre studerende i at formidle korrekt. Så på den måde vil det lægge rigtig fint op til at søge en ph.d.,” siger Josefine, og fortsætter efter en lille tænkepause:
”Men det ene udelukker jo ikke det andet, alle muligheder er åbne.”

Læs mere om uddannelserne
Læs mere om diplomingeniøruddannelsen