Bente Fjorbak testperson photo by Eva Helena Andersen

Interview med Bente Fjorbak om at være testperson

I DTU’s laboratorier er der en række lydbokse, hvor testpersoner kan sidde i hver sin lydtætte boks, mens de forskellige researchere følger med på skærme udenfor. Bente Fjorbak har netop deltaget i cirka en times testforsøg hos en af de tyske gæsteforskere. Men sproget er ingen hindring, for der er tolk med til at oversætte fra tysk til dansk.
”Det gør ikke ondt,” siger Bente med et stort smil.
”Der går jo ikke noget fra én fordi man er med i forsøgene.”
Bente begyndte at være testperson i sommeren 2014 på Bispebjerg Hospitals audiologiske afdeling, og herefter var hun med i nogle testforsøg på DTU. Bente er tunghør.
”Det var omkring år 2000 at jeg fik det første høreapparat. Men det ligger i familien. Min farfar blev tunghør, og min far fik høreapparat allerede da han var sidst i halvtresserne.”
Bente viser sine i-øret apparater, og der er ingen andre end Bente selv, der kan bruge dem, for de er ’skræddersyede’ til netop hendes ører.
Hvad går de her tests ud på- du skal sidder der i mange timer?
”Nej det er et par timer det drejer sig om. Nogle af de foregående test handlede om, hvordan hovedet fungerer i det hele taget, når man ser noget tekst. Man skal svare på nogle spørgsmål og huske ordene. Testen i dag går kun på kun hørelsen. Man skal blandt andet høre små sætninger med baggrundsstøj. Det er sætninger, der er mening i og det er på rigsdansk og ikke noget volapyk,” forklarer Bente med et smil.

Sætingerne varierer i lydstyrke, og der kommer efterhånden mere baggrundsstøj på. Så gælder det om at gentage de sætninger, man synes man hører.

Hvad får du selv ud af det?
”Jeg får det ud af det, at jeg har været med til at hjælpe forskningen. Det høreproblem, jeg selv har, kan jo nok ikke nå at ændres i min levetid. Men til gengæld kan det hjælpe andre fremover. På hospitalet har jeg også været til andre undersøgelser, hvor man bliver spurgt om det er i orden, at der også er en praktikant tilstede. Det er det bestemt. De skal lære det. Og det er sådan, at jeg jo som pensionist har tiden til det. Jeg skal ikke tage fri fra arbejde,” slutter Bente. Hun er færdig for i dag, og skal med bus 300 S til Buddinge, hvor manden har lovet at lave frokost.
”Han er nemlig god til at lave mad, og så kan han tilmed rydde op,” siger Bente med glimt i øjet.